Niels Christian Hvidt

 

banner conf

About NCH
By NCH
Newspaper Articles:
Miraklernes tid er stadig

by Ørskov, Merete

Miraklernes tid er stadig

MIRAKLER: Historier om uforklarlige helbredelser findes der mange af. Og de hører næsten altid sammen med en religiøs tro. Professorer i medicin og psykologi, en teolog og en naturvidenskabsmand fortæller her om deres holdninger til mirakuløse

Af Merete Ørskov ; Illustration: Peter Blay

Jeg tror roligt, man kan sige, at uden de massive påstande om og tro på de mirakler, som var på Kristi tid og i de første kristne menigheder, så havde der nok ikke været nogen kristendom i dag. Erlendur Haraldsson, professor i psykologi på Island. Curt John Dow på fire år kan ikke løbe og lege med andre børn. Han har stærke smerter i fødderne og ligger mest på gulvet og leger. Han har gode og dårlige dage, og sko kan han kun bruge i korte perioder. Curt har haft ungdomsgigt, en sygdom, der påvirker hele kroppen. Men han er helbredt for betændelsestilstandene i sine led og får ikke længere gigtmedicin. Til gengæld må lægerne på Mercy Children´s Hospital i Kansas City Missouri stadig give ham smertestillende medicin, og de forstår ikke, hvorfor han bliver ved med at have ondt. Den 11. januar 1992 tager hans mor, Janie Dow, ham med til et stort møde med den græske kvinde Vassula Rydén, der er kendt for sine kristne profetier. Vassula ser den stærkt bekymrede mor, der bærer sin dreng op til hende. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre, men lægger spontant hænderne på ham og beder: »God, please do something!« (»Gud, gør noget!«). På vejen hjem fra mødet siger Curt til sin mor: »Den dame ser Jesus og Maria hver dag.« Og han oplever engle omkring sig i nogle dage. En uge efter går det op for moderen, at Curt ikke længere har ondt. Han beder selv om at få et par nye sko, og fra da af har han ingen som helst problemer med at løbe, hoppe eller gå. I dag er Curt John Dow en rask dreng på 13 år, og hans mor er blevet stærkt troende. Historier om spontane, mirakuløse, uforklarlige helbredelser findes der mange af. Både inden for og uden for den kristne verden. Således er den indiske guru Sai Baba klart den for tiden mest omtalte udøver af påståede mirakuløse helbredelser og andre uforklarlige hændelser. Samtidig prædiker han vigtigheden af kærlighed og åndelig livsførelse. Men de allerfærreste mirakelfortællinger kan direkte dokumenteres som uforklarlige, uanset hvor de stammer fra. Og mange historier bliver bedre, for hver gang de fortælles. Historien om Curt John Dow har den pensionerede praktiserende læge Tom Newman fra Denver i Colorado fortalt til Kristeligt Dagblad. Han har selv undersøgt Curts journaler og er i færd med at dokumentere helbredelsen for smerterne, blandt andet til et amerikansk tidsskrift »Journal of Christian Healings« (»Tidsskrift for kristne helbredelser«). - Det mest mirakuløse i Curts historie er imidlertid ikke helbredelsen for smerterne. Det er i stedet omstændighederne. Det var nemlig Curts morfar, der via en kvindestemme fik besked om, at Curt skulle bringes til det pågældende møde med Vassula. Den stemme har tidligere i hans liv guidet ham på en rejse til helligstedet Medjugorie i Bosnien. Men hverken morfaderen eller moderen havde hørt om Vassula. Og i første omgang nægtede moderen at tage dertil. En nonne, som tilfældigvis kendte både familien og Vassula overtalte hende. - Vassula var uforberedt. Det var første gang, hun prøvede at bede for nogens helbred. Siden da har hun flere gange oplevet, at hun kan bede for folk, og de bliver helbredt, siger Tom Newman, der som læge forsøger at dokumentere andre påståede helbredelser. Også andre undersøger mirakelhistorier. Den katolske kirke accepterer nemlig muligheden for, at mirakler kan ske i forbindelse med bøn til helgener eller afdøde katolikker, som er under overvejelse for helgenkåring. Vatikanet har en forsamling af 60 medicinske specialister, der fungerer som djævelens advokater. Processen tager flere år, idet den helbredte ikke må få tilbagefald i sin sygdom. En kreds af teologer bedømmer også historierne, og i sidste ende er det pavens beslutning, om en helbredelse er et mirakel. En af lægerne, professor Franco de Rosa fra Roms Universitet, har i et eksklusivt interview i internetudgaven af Newsweek i sidste måned udtalt, at i 99 procent af de påståede tilfælde af mirakuløse helbredelser findes der en naturlig forklaring. Men en procent er uforklarlig. Og han siger: - Hvis du ikke tror på mirakler, er dit liv ikke så indholdsrigt, som det kunne være. Den 93-årige danske pensionerede professor i børnesygdomme, Preben Plum, har altid interesseret sig for paranormale hændelser og har skrevet bogen »Mystik, mirakler og videnskab«. For ham er mirakler alle begivenheder, der sker i strid med naturens love, uafhængigt af tid og afstand. - Jeg er fuldstændig sikker på, at åndelige fænomener findes. Til alle tider har mennesker spekuleret over mirakler, og der sker lige så mange åndelige ting i dag, som der altid har gjort. Alle mennesker rummer et dobbelt sæt egenskaber: de fysiske og de åndelige. Men de fleste har kun adgang til en lille bitte del af det åndelige. Hvis et menneske virkelig tror med sin åndelig bestanddel, så virker det. Det var det, der skete, når Jesus sagde: »Din tro har frelst dig«. Men hvis den almindelige menneskelige forstand begynder at tro, så virker det ikke. - Nogle få mennesker er psykiske genier. De har en anden adgang til den åndelige verden, end vi andre. Jeg har selv lavet forsøg med flere, blandt andet en ung svensker, der kunne læse, hvad der lå i en lukket kuvert, og som kunne lave tankeoverførsel over Øresund. Den slags er langt mere almindeligt end mirakuløse helbredelser. Og de er nemme at kontrollere i forsøg. Desværre er de fleste helbredelser, der finder sted på tværs af vore kendte naturlove, såkaldte psykosomatiske symptomer som hovedpine, muskelsmerter, astma, nældefeber og så videre. Symptomer, der også kan fjernes ved psykoterapi, eller som kan forsvinde af sig selv, påpeger den pensionerede professor. Men andre slags helbredelser sker efter sigende af og til. Den katolske kirke har for eksempel godkendt, at den amerikanske kvinde Angela Boudreaux´s leverkræft, der i 1966 forsvandt efter bøn til en afdød præst, er et mirakel. Præsten er siden saligkåret. For Preben Plum er sådan en helbredelse troværdig. - Hvis kvinden via sin åndelige bestanddel har været i forbindelse med de åndelige kræfter i verden, og de har været så venlige at hjælpe hende, så er det muligt. Den åndelige verden er så stor, at vi kun kan fatte bittesmå stumper af den. Vi må heller ikke miste vores fornuft, så vi bliver ført ud i det vilde. Der findes alt for meget overtro. Men det er egentlig enkelt, for åndelige fænomener kan godt undersøges. Der er bare ikke mange, der gør det, beklager han. En af de få, der forsker i tilsyneladende uforklarlige hændelser, er professor i psykologi på Islands Universitet, dr.phil. Erlendur Haraldsson. - Ikke mange videnskabsfolk interesserer sig for paranormale fænomener. Hvis der blev ydet en større indsats, ville vi have mere viden om dem. Der findes fænomener, som falder uden for det, vi forstår ved naturlige hændelser, men det betyder ikke, at der ikke godt kan være naturlige forklaringer, vi kender dem bare ikke. - Forskningsområdet er imidlertid svært. Fænomenerne er både svære at finde og forklare. Og vi har nok lyst til, at alt skal være ordentligt og falde inden for de naturlove, vi kender og har accepteret. Professoren foretrækker at tale om paranormale fænomener frem for om mirakler, som han synes er en teologisk term. Og han vil hellere tale om sandsynligheder frem for at fastslå, at fænomenerne virkelig findes. - Men der er fænomener, som det er værd at studere med et åbent sind i stedet for på forhånd at afvise, at de kan finde sted. Den indiske guru Sai Baba er et eksempel. Der findes anklager om, at det, han gør, er tricks. Måske er noget af det tricks. Men jeg tror ikke, at alt kan forklares sådan. Der er en helt enorm mængde vidnesbyrd fra mennesker verden over, der har oplevet helbredelser, oplevet lugte fra ham, set ham ét sted, selv om han var et andet, haft drømme om ham, som gik i opfyldelse, og pludselig oplevet Vibuthi, den hellige aske, han frembringer, på billeder og statuer af ham. Erlendur Haraldsson har i en periode på 10 år fulgt Sai Baba i i alt 11 måneder og har skrevet en bog om ham. Men det er ikke lykkedes ham at få lov til at lave kontrollerede forsøg med ham. Meget af det, der fortælles om Sai Baba, minder om det, Padre Pio (1887-1968) blev kendt for at kunne. Men hvor Sai Baba lever flot og materialiserer guldsmykker, levede kapucinermunken i et kloster i Syditalien. I 50 af sine leveår var han mærket af Kristi blødende stigmata, hvorfor han var nødt til at bære forbindinger. Padre Pio blev saligkåret af den katolske kirke i 1999. Erlendur Haraldsson påpeger, at mennnesker næsten altid tolker paranormale hændelser som religiøse begivenheder. - Jeg tror roligt, man kan sige, at uden de massive påstande om og tro på de mirakler, som var på Kristi tid og i de første kristne menigheder, så havde der nok ikke været nogen kristendom i dag. En nyudkommet amerikansk bog »The book of miracles« fokuserer netop på sammenhængen mellem mirakler og religiøsitet. For forfatteren, journalist Kenneth Woodward, er det ikke så vigtigt at spørge, om miraklerne virkelig finder sted, som det er at finde ud af, hvilken betydning de har for dem, der oplever dem. Bogen beskriver, hvordan der i alle verdensreligioner berettes om mirakuløse begivenheder, som for de troende fortæller Guds veje og giver dem en oplevelse af Guds nærvær. Fortsættes Side 10 Jeg er fuldstændig sikker på, at åndelige fænomener findes. Til alle tider har mennesker spekuleret over mirakler, og der sker lige så mange åndelige ting i dag, som der altid har gjort. Preben Plum, pensioneret professor i børnesygdomme. Ægte mirakler er synlige udtryk for den levende og kærlige Gud, som er med os, også i dag, ikke bare på Jesu tid. Niels Christian Hvidt, cand.theol., ph.d.-studerende og katolik.

Fortsættelse: Naturvidenskaben er til for at studere det naturlige. Dermed fraskriver den sig muligheden for at kunne dømme om det overnaturlige. De to verdener kan ikke måles mod hinanden. Christian Peder Moesgaard, direktør for Stenomuseet i Århus. Fortsat fra Side 9 Den danske cand.theol. Niels Christian Hvidt har beskæftiget sig indgående med mirakler. Under sin studietid på Københavns Universitet indtrådte han i den katolske kirke, og i dag er han ved at afslutte en ph.d.-afhandling om kristen profeti på Gregoriana Universitetet i Rom. - For mig var det ikke et brud med min lutherske opvækst, men et vigtigt skridt videre. Som katolik oplever jeg en større dimension af spiritualitet og en fokuseren på Guds konstante nærvær, som jeg personligt savnede i folkekirken. Ægte mirakler er synlige udtryk for den levende og kærlige Gud, som er med os, også i dag, ikke bare på Jesu tid. Niels Christian Hvidt har både skrevet artikler og lavet radioudsendelser om mirakler. Desuden er han for Zentropa-film research-ansvarlig på tre tv-programmer om mirakler. Han har selv overværet mirakuløse begivenheder. - Hos den dybt handicappede pige Au-drey Santo i Worcester ved Boston i USA var jeg vidne til statuer, der græd olie, og jeg stod selv med et lille metalkors i hånden, der dryppede. Det kunne det umuligt gøre af sig selv. Folk valfarter til hendes hjem, fordi Gud dér giver sig til kende. Tolkningen er vigtig: Gud viser os, at han har omsorg for selv det mindste liv. Samtidig sørger han over, at vi finder handicappede uønskede og laver fosterundersøgelser for at undgå dem. Der sker også uforklarlige helbredelser ved Audrey Santo. Ofte er der en sammenhæng mellem manifestationer og helbredelser. - Miraklerne udgår fra Guds vilje om at gøre godt i verden og vække troende til tro. I 1995 græd et ikon i den ortodokse kirke i Bredgade i København. Jeg så det sammen med min søster, der betegnede det som »grænseoverskridende«. Men hvorfor er det ikke Thorvaldsens Kristusfigur i Domkirken, der græder? Er tro på sådanne mirakler en forudsætning for, at de overhovedet kan ske, eller er det, fordi underet ville blive afvist? Niels Christian Hvidt har ikke selv svaret, og han ønsker også at fastslå, at ikke alle uforklarlige hændelser er fra Gud. - Man må skelne. Der findes også »naturlige overnaturlige« begavelser, og så er der hændelser, der hidrører fra det onde, siger han. Miraklerne hører til i troens verden. Eller psykologiens. Naturvidenskabsfolk har derfor fagligt set ikke nogen mening om mirakler. Christian Peder Moesgaard er oprindeligt uddannet i fysik og matematik og er i dag direktør for det videnskabshistoriske Stenomuseet i Århus. Han siger: - Naturvidenskaben er til for at studere det naturlige. Dermed fraskriver den sig muligheden for at kunne dømme om det overnaturlige. De to verdener kan ikke måles mod hinanden. Men personligt vil jeg ikke lade mig nøje med det verdensbillede, som naturvidenskaben kan forklare. Jeg tror bestemt på en åndelig virkelighed. Og jeg tror også, at hardcore-ateismen er på retur blandt naturvidenskabsmænd. Fortsat fra Side 9 Den danske cand.theol. Niels Christian Hvidt har beskæftiget sig indgående med mirakler. Under sin studietid på Københavns Universitet indtrådte han i den katolske kirke, og i dag er han ved at afslutte en ph.d.-afhandling om kristen profeti på Gregoriana Universitetet i Rom. - For mig var det ikke et brud med min lutherske opvækst, men et vigtigt skridt videre. Som katolik oplever jeg en større dimension af spiritualitet og en fokuseren på Guds konstante nærvær, som jeg personligt savnede i folkekirken. Ægte mirakler er synlige udtryk for den levende og kærlige Gud, som er med os, også i dag, ikke bare på Jesu tid. Niels Christian Hvidt har både skrevet artikler og lavet radioudsendelser om mirakler. Desuden er han for Zentropa-film research-ansvarlig på tre tv-programmer om mirakler. Han har selv overværet mirakuløse begivenheder. - Hos den dybt handicappede pige Au-drey Santo i Worcester ved Boston i USA var jeg vidne til statuer, der græd olie, og jeg stod selv med et lille metalkors i hånden, der dryppede. Det kunne det umuligt gøre af sig selv. Folk valfarter til hendes hjem, fordi Gud dér giver sig til kende. Tolkningen er vigtig: Gud viser os, at han har omsorg for selv det mindste liv. Samtidig sørger han over, at vi finder handicappede uønskede og laver fosterundersøgelser for at undgå dem. Der sker også uforklarlige helbredelser ved Audrey Santo. Ofte er der en sammenhæng mellem manifestationer og helbredelser. - Miraklerne udgår fra Guds vilje om at gøre godt i verden og vække troende til tro. I 1995 græd et ikon i den ortodokse kirke i Bredgade i København. Jeg så det sammen med min søster, der betegnede det som »grænseoverskridende«. Men hvorfor er det ikke Thorvaldsens Kristusfigur i Domkirken, der græder? Er tro på sådanne mirakler en forudsætning for, at de overhovedet kan ske, eller er det, fordi underet ville blive afvist? Niels Christian Hvidt har ikke selv svaret, og han ønsker også at fastslå, at ikke alle uforklarlige hændelser er fra Gud. - Man må skelne. Der findes også »naturlige overnaturlige« begavelser, og så er der hændelser, der hidrører fra det onde, siger han. Miraklerne hører til i troens verden. Eller psykologiens. Naturvidenskabsfolk har derfor fagligt set ikke nogen mening om mirakler. Christian Peder Moesgaard er oprindeligt uddannet i fysik og matematik og er i dag direktør for det videnskabshistoriske Stenomuseet i Århus. Han siger: - Naturvidenskaben er til for at studere det naturlige. Dermed fraskriver den sig muligheden for at kunne dømme om det overnaturlige. De to verdener kan ikke måles mod hinanden. Men personligt vil jeg ikke lade mig nøje med det verdensbillede, som naturvidenskaben kan forklare. Jeg tror bestemt på en åndelig virkelighed. Og jeg tror også, at hardcore-ateismen er på retur blandt naturvidenskabsmænd. Fortsat fra Side 9 Den danske cand.theol. Niels Christian Hvidt har beskæftiget sig indgående med mirakler. Under sin studietid på Københavns Universitet indtrådte han i den katolske kirke, og i dag er han ved at afslutte en ph.d.-afhandling om kristen profeti på Gregoriana Universitetet i Rom. - For mig var det ikke et brud med min lutherske opvækst, men et vigtigt skridt videre. Som katolik oplever jeg en større dimension af spiritualitet og en fokuseren på Guds konstante nærvær, som jeg personligt savnede i folkekirken. Ægte mirakler er synlige udtryk for den levende og kærlige Gud, som er med os, også i dag, ikke bare på Jesu tid. Niels Christian Hvidt har både skrevet artikler og lavet radioudsendelser om mirakler. Desuden er han for Zentropa-film research-ansvarlig på tre tv-programmer om mirakler. Han har selv overværet mirakuløse begivenheder. - Hos den dybt handicappede pige Au-drey Santo i Worcester ved Boston i USA var jeg vidne til statuer, der græd olie, og jeg stod selv med et lille metalkors i hånden, der dryppede. Det kunne det umuligt gøre af sig selv. Folk valfarter til hendes hjem, fordi Gud dér giver sig til kende. Tolkningen er vigtig: Gud viser os, at han har omsorg for selv det mindste liv. Samtidig sørger han over, at vi finder handicappede uønskede og laver fosterundersøgelser for at undgå dem. Der sker også uforklarlige helbredelser ved Audrey Santo. Ofte er der en sammenhæng mellem manifestationer og helbredelser. - Miraklerne udgår fra Guds vilje om at gøre godt i verden og vække troende til tro. I 1995 græd et ikon i den ortodokse kirke i Bredgade i København. Jeg så det sammen med min søster, der betegnede det som »grænseoverskridende«. Men hvorfor er det ikke Thorvaldsens Kristusfigur i Domkirken, der græder? Er tro på sådanne mirakler en forudsætning for, at de overhovedet kan ske, eller er det, fordi underet ville blive afvist? Niels Christian Hvidt har ikke selv svaret, og han ønsker også at fastslå, at ikke alle uforklarlige hændelser er fra Gud. - Man må skelne. Der findes også »naturlige overnaturlige« begavelser, og så er der hændelser, der hidrører fra det onde, siger han. Miraklerne hører til i troens verden. Eller psykologiens. Naturvidenskabsfolk har derfor fagligt set ikke nogen mening om mirakler. Christian Peder Moesgaard er oprindeligt uddannet i fysik og matematik og er i dag direktør for det videnskabshistoriske Stenomuseet i Århus. Han siger: - Naturvidenskaben er til for at studere det naturlige. Dermed fraskriver den sig muligheden for at kunne dømme om det overnaturlige. De to verdener kan ikke måles mod hinanden. Men personligt vil jeg ikke lade mig nøje med det verdensbillede, som naturvidenskaben kan forklare. Jeg tror bestemt på en åndelig virkelighed. Og jeg tror også, at hardcore-ateismen er på retur blandt naturvidenskabsmænd. Fortsat fra Side 9 Den danske cand.theol. Niels Christian Hvidt har beskæftiget sig indgående med mirakler. Under sin studietid på Københavns Universitet indtrådte han i den katolske kirke, og i dag er han ved at afslutte en ph.d.-afhandling om kristen profeti på Gregoriana Universitetet i Rom. - For mig var det ikke et brud med min lutherske opvækst, men et vigtigt skridt videre. Som katolik oplever jeg en større dimension af spiritualitet og en fokuseren på Guds konstante nærvær, som jeg personligt savnede i folkekirken. Ægte mirakler er synlige udtryk for den levende og kærlige Gud, som er med os, også i dag, ikke bare på Jesu tid. Niels Christian Hvidt har både skrevet artikler og lavet radioudsendelser om mirakler. Desuden er han for Zentropa-film research-ansvarlig på tre tv-programmer om mirakler. Han har selv overværet mirakuløse begivenheder. - Hos den dybt handicappede pige Au-drey Santo i Worcester ved Boston i USA var jeg vidne til statuer, der græd olie, og jeg stod selv med et lille metalkors i hånden, der dryppede. Det kunne det umuligt gøre af sig selv. Folk valfarter til hendes hjem, fordi Gud dér giver sig til kende. Tolkningen er vigtig: Gud viser os, at han har omsorg for selv det mindste liv. Samtidig sørger han over, at vi finder handicappede uønskede og laver fosterundersøgelser for at undgå dem. Der sker også uforklarlige helbredelser ved Audrey Santo. Ofte er der en sammenhæng mellem manifestationer og helbredelser. - Miraklerne udgår fra Guds vilje om at gøre godt i verden og vække troende til tro. I 1995 græd et ikon i den ortodokse kirke i Bredgade i København. Jeg så det sammen med min søster, der betegnede det som »grænseoverskridende«. Men hvorfor er det ikke Thorvaldsens Kristusfigur i Domkirken, der græder? Er tro på sådanne mirakler en forudsætning for, at de overhovedet kan ske, eller er det, fordi underet ville blive afvist? Niels Christian Hvidt har ikke selv svaret, og han ønsker også at fastslå, at ikke alle uforklarlige hændelser er fra Gud. - Man må skelne. Der findes også »naturlige overnaturlige« begavelser, og så er der hændelser, der hidrører fra det onde, siger han. Miraklerne hører til i troens verden. Eller psykologiens. Naturvidenskabsfolk har derfor fagligt set ikke nogen mening om mirakler. Christian Peder Moesgaard er oprindeligt uddannet i fysik og matematik og er i dag direktør for det videnskabshistoriske Stenomuseet i Århus. Han siger: - Naturvidenskaben er til for at studere det naturlige. Dermed fraskriver den sig muligheden for at kunne dømme om det overnaturlige. De to verdener kan ikke måles mod hinanden. Men personligt vil jeg ikke lade mig nøje med det verdensbillede, som naturvidenskaben kan forklare. Jeg tror bestemt på en åndelig virkelighed. Og jeg tror også, at hardcore-ateismen er på retur blandt naturvidenskabsmænd. Fortsat fra Side 9 Den danske cand.theol. Niels Christian Hvidt har beskæftiget sig indgående med mirakler. Under sin studietid på Københavns Universitet indtrådte han i den katolske kirke, og i dag er han ved at afslutte en ph.d.-afhandling om kristen profeti på Gregoriana Universitetet i Rom. - For mig var det ikke et brud med min lutherske opvækst, men et vigtigt skridt videre. Som katolik oplever jeg en større dimension af spiritualitet og en fokuseren på Guds konstante nærvær, som jeg personligt savnede i folkekirken. Ægte mirakler er synlige udtryk for den levende og kærlige Gud, som er med os, også i dag, ikke bare på Jesu tid. Niels Christian Hvidt har både skrevet artikler og lavet radioudsendelser om mirakler. Desuden er han for Zentropa-film research-ansvarlig på tre tv-programmer om mirakler. Han har selv overværet mirakuløse begivenheder. - Hos den dybt handicappede pige Au-drey Santo i Worcester ved Boston i USA var jeg vidne til statuer, der græd olie, og jeg stod selv med et lille metalkors i hånden, der dryppede. Det kunne det umuligt gøre af sig selv. Folk valfarter til hendes hjem, fordi Gud dér giver sig til kende. Tolkningen er vigtig: Gud viser os, at han har omsorg for selv det mindste liv. Samtidig sørger han over, at vi finder handicappede uønskede og laver fosterundersøgelser for at undgå dem. Der sker også uforklarlige helbredelser ved Audrey Santo. Ofte er der en sammenhæng mellem manifestationer og helbredelser. - Miraklerne udgår fra Guds vilje om at gøre godt i verden og vække troende til tro. I 1995 græd et ikon i den ortodokse kirke i Bredgade i København. Jeg så det sammen med min søster, der betegnede det som »grænseoverskridende«. Men hvorfor er det ikke Thorvaldsens Kristusfigur i Domkirken, der græder? Er tro på sådanne mirakler en forudsætning for, at de overhovedet kan ske, eller er det, fordi underet ville blive afvist? Niels Christian Hvidt har ikke selv svaret, og han ønsker også at fastslå, at ikke alle uforklarlige hændelser er fra Gud. - Man må skelne. Der findes også »naturlige overnaturlige« begavelser, og så er der hændelser, der hidrører fra det onde, siger han. Miraklerne hører til i troens verden. Eller psykologiens. Naturvidenskabsfolk har derfor fagligt set ikke nogen mening om mirakler. Christian Peder Moesgaard er oprindeligt uddannet i fysik og matematik og er i dag direktør for det videnskabshistoriske Stenomuseet i Århus. Han siger: - Naturvidenskaben er til for at studere det naturlige. Dermed fraskriver den sig muligheden for at kunne dømme om det overnaturlige. De to verdener kan ikke måles mod hinanden. Men personligt vil jeg ikke lade mig nøje med det verdensbillede, som naturvidenskaben kan forklare. Jeg tror bestemt på en åndelig virkelighed. Og jeg tror også, at hardcore-ateismen er på retur blandt naturvidenskabsmænd. Ophavsret: Kristeligt Dagblad

Back to list

Se siden på dansk

© Niels Christian Hvidt 2018. All rights reserved.