Debat: Bøn kan flytte bjerge - også store bededag

 

TRO

 

af SVEND LØBNER JOURNALIST, KIRKELIGT MEDIEAKADEMI

 

OVER 1.000 kristne nydanskere vil bede for Danmark i Helligaandskirken i København på fredag. De vil genoplive en gammel dansk tradition og bruge store bededag til netop bøn.

I gamle dage kaldte den danske konge ofte til bøn, når nationen var i krig eller økonomiske vanskeligheder - hvis landet blev angrebet af sygdomsepidemi. Der opstod således mange bededage for dette og hint i løbet af året. I det Herrens år 1770 blev alle disse individuelle bededage samlet til én bededag. Store bededag kaldte kirkeklokker landet over hele nationen til bøn. Det er denne tradition, kristne nydanskere vil minde alle danskere om.

Som flygtninge har de ofte måttet ty til bøn som den sidste udvej. Og mange kan fortælle, at det faktisk hjalp.

Men er der hold i snakken? Er bøn noget, vi oplyste hjemmedanskere kan bruge til noget? Ja, det kan vi, hvis man skal tro en række videnskabelige undersøgelser af ' fjernforbøn', dvs. bøn for mennesker langt væk, som ikke ved, at de bliver bedt for.

Allerede i 1965 blev der i USA lavet en undersøgelse med 48 patienter med kroniske sygdomme. Efter et halvt år viste det sig, at fem patienter havde fået det bedre, mod kun én patient i kontrolgruppen.

Kort efter blev en lignende undersøgelse foretaget blandt leukæmipatienter.

Her var der betydelig større chance for overlevelse - 7 ud af 10 - blandt de kræftramte børn, som havde fået forbøn. Kontrolgruppen havde kun en overlevelseschance på 2 ud af 8.

EN UNDERSØGELSE blandt 393 patienter på en hjerteafdeling i Californien over en 10-måneders periode i 1988 viste lignende resultater. Resultatet viste, at patienter i gruppen, der blev bedt for, havde haft et bedre sygdomsforløb end dem i kontrolgruppen - 163 mod 147 patienter.

I 1999 blev den hidtil største undersøgelse om fjernforbønnens virkninger offentliggjort.

Her deltog hele 990 patienter på en hjerteafdeling i forsøget. Resultatet viste en væsentlig nedgang i komplikationstilfælde blandt de patienter, der modtog forbøn. Deres ' score' var 10 pct. lavere end det samlede antal komplikationer.

Oplysningerne stammer fra bogen ' Kan tro flytte bjerge', en antologi redigeret af teolog Niels Christian Hvidt og kræftforsker Christoffer Johansen.

Kan tro så flytte bjerge? Kan det betale sig at bede? Sker der noget? Ja, det er der altså noget, der tyder på.

Det er den ressource de 1.000 nydanskere vil lære os at trække på store bededag.

Er bøn noget, vi oplyste hjemmedanskere kan bruge til noget?.