Niels Christian Hvidt

 

banner conf

About NCH
By NCH
Newspaper Articles:
Mirakler til tiden

by Lilleør, Kathrine

&ing

Teologi Den katolske teolog Niels Christian Hvidt har skrevet om en række af de største mirakler i den kristne verden igennem tiderne, med tydelig polemisk front mod den lutherske mirakuløse kirke.

Der er meget blod, olie, sår og sågar en skive hjerte i den danske katolik dr. theol. Niels Christian Hvidts »Mirakler, møder mellem himmel og jord«. En velskrevet og velillustreret bog om dokumenterede , ældre og nyere mirakler, der forbindes med den kristne Gud.

Bogen er en lang række case-stories, indledende med Jesu ligklæde fra Toronto og videre over brødet og vinen, der i år 750 i Lanciano blev forvandlet til et stykke menneskehjerte og koaguleret blod, frem til en række personers særlige forbindelser med noget overnatuligt, helligt. Niels Christian Hvidt, der underviser på det katolske Gregoriana universitet i Rom, skriver ud fra en personlig overbevisning om miraklernes ægthed og med en tydelig brod mod den lutherske kirkes mirakelfri område. Det er på en gang afvæbnende og overbevisende, at han ikke er præget af den gængse pseudo-videnskabelighed, hvor forfatteren lader som om, han intet standpunkt har i forhold til emnet.

Det har Hvidt. Han mener, at den traditionelt protestantiske afstandtagen fra mirakler og undere (bortset fra Biblens) reducerer Gud til en inaktiv, halvdød Gud, der kun var aktiv i skabelsen af verden, men siden har trukket sig tilbage. Hvidt mener, at mirakler og undere til alle tider er vidnesbyrd om en levende og indgribende, nærværende Gud.

Baggrunden for, at man i den lutherske kirke stort set ikke dyrker hverken undere eller relikvietanken, har ifølge Hvidt primært to årsager. Den ene er, at netop tilbedelsen af relikvier, der kunne give aflad for ens synder, var blevet en kirkelig pengemaskine i middelalderen, der ind imellem antog absurde dimensioner. Derfor tog Luther skarpt afstand og fastslog, at det ikke er nødvendigt, med en instans (heller ikke kirken) mellem Gud og menneske. Hvidt er enig i, at afladshandlen var løbet af sporet i middelalderen, men han understreger dog, at aflad kan være en god ting. Den kan rense luften og hjælpe mennesker til at komme videre og rette op på et venskab, et ondt skænderi, eller kan hjælpe »til den renselse i skærsilden, de udvalgte skal igennem inden deres endelige forening i Kristus.«

Den anden grund til, at man i den lutherske kirke ikke dyrker mirakler, er, iflg. Hvidt, at oplysningsfilosofien og positivismen fik større indflydelse på protestantisk teologi end den katolske og ortodokse. Det kan vel nogenlunde oversættes til, at lutheranerne er mere håndfaste, knap så følsomme og åndeligt indstillede. Det kan der måske være noget om, og dog kan jeg ikke lade være med at synes, at der i den ortodokse og katolske dyrken af mirakuløse begivenheder ligger et ret konkret ønske om synlighed. Beviser simpelthen.

Hvidt kalder godt nok miraklerne for »tegn« fra Gud. Men er de i virkeligheden ikke beviser ? Beviser for Guds eksistens. Er det ikke en både meget menneskelig, men også et meget lidt åndeligt behov?

Underholdende

Efter dette lille diskrete lutherske indspark, lad mig så straks tilføje, at bogen er tankevækkende og underholdende. For, jo, vi har nok på de nordiske breddegrader haft så travlt med at »afmytologisere« tilværelsen, så clairvoyante, åndemagere, kortkiggere - med andre ord hele den nyreligiøse butik - har fået frit slag.

Der sker, heldigvis, meget uforklarligt. Et af de mere sympatiske eksempler i bogen er den amerikanske pige Audrey, der blev hjerneskadet og lam ved en bilulykke i 1987. Hun ligger uden at kunne sige et ord i hjemmet i Worcester udenfor Boston, og omkring hende løber der olie ud af Madonna-statuer, Jesus-billeder og nadversk;le. Hvert år til påske får hun smerter Skærtorsdag og Langfredag, der svarer til Jesu lidelse. Hvis der er noget om snakken, så er det tankevækkende, at Gud skulle have udvalgt sig netop sådan en skæbne, der ikke regnes for noget som helst, til at være sit særlige medie. I en tid med handicap-forskrækkelse og fravælgelse af fostre med forkert køn er den guddommelige accept af Audrey en opløftende tanke. Hvad er der egentlig i vejen for, at vi i den protestantiske kirke fandt et par relikvier frem igen og håbede på, at helgen eller Jesu blod ville flyde mirakuløst i vores alterkalke igen ?

Der er så vidt jeg kan se et helt afgørende argument, ud over alle de sædvanlige om muligheder for misbrug etc. Argumentet fremføres indirekte og bestemt ikke med vilje i bogen. Hvidt har talt med abbed Grazioso, der har oplevet, at en af hans gode venner overlevede en hjerteoperation, måske fordi Grazioso bad så inderligt om det, at det størknede blod fra den hellige San Gennaro blev flydende under bønnen. Hvorfor skulle lige den læge overleve?

Hvorfor ikke et lille barn, der måske døde på samme hospital samme dag? Kunne moderen, eller Grazioso have reddet barnet, hvis de havde tænkt på at bede for det? Er Guds bestemmelse med vores liv afhængige af vores bønner? Eller, hvad hvis nu Grazioso havde bedt for et barn, og det ikke overlevede? Har Gud så sorteret det fra? Er det kun visse mennesker, Gud vil høre på? Sådanne anfægtede spørgsmål besvarer bogen desværre ikke, de hænger efter endt læsning i luften – mellem himmel og jord.

Back to list

Se siden på dansk

© Niels Christian Hvidt 2018. All rights reserved.