Niels Christian Hvidt

 

banner conf

About NCH
By NCH
Magazine Articles:
Bønner og mirakler

by Hartling, Ole

Bønner og mirakler
Troens og medicinens verdener mødes i ny antologi, der sætter fokus på spørgsmålet: Er der en sammenhæng mellem tro og helbred?

Af Ole J. Hartling


Troens og medicinens verdener mødes i ny antologi, der sætter fokus på spørgsmålet: Er der en sammenhæng mellem tro og helbred?
Udtrykket ´djævelens advokat´ stammer fra middelalderens helgenkåringer, hvor to gejstlige optrådte som ´sagførere´. Guds advokat (Advocatus Dei) skulle fremhæve alt, hvad der kunne tale for, at en afdød kunne helgenkåres, og Djævelens advokat (Advocatus Diaboli) skulle fremhæve alt, hvad der kunne tale derimod. Vi hører om djævelens advokat i denne bogs nok mest kuriøse kapitel af lægen og journalisten Stig Ekkert.

Han har besøgt Vatikanets helgenkåringskommission og er tydeligt blevet fascineret af en mærkelig verden, hvor påståede mirakler vurderes og underkastes en nøje analyse. Der er tale om helbredelsesmirakler - ikke andre slags mirakler. Hvis miraklet kan fastslås som uforklaret og helbredelsen er sket i en saligkåret afdøds navn - det vil sige efter bøn til denne - er der mulighed for, at den saligkårne kan opnå helgenstatus.

Eksempler på mirakler
Bogen giver nogle eksempler på mirakler. Djævelens advokat vil sige, at det er de tilfældige sammenfald, som fortælles og huskes, fordi de er bemærkelsesværdige sammenfald, som derfor bemærkes. Men bærer registrering og afprøvning af mirakler ikke paradokset i sig? Bogen tager således fat på et felt, som er uhyre modsigelsesfyldt, nemlig tro og viden.

Kan tro altså føre til påstande om sagsforhold, og kan videnskab sige noget afgørende om trosforhold? Er overtro et forsøg på at forklare og regelsætte tro? Er ´overviden´ en blind tiltro til videnskab? Så videnskaben går ud over sit gyldighedsområde og bliver til en isme. Sundhedslære bliver til sundhedisme. »Sundhed som afgud«, som det hedder i bogen.

Antologiens spændvidde mellem tro og viden afspejles fint af, at de to redaktører Niels Christian Hvidt og Christoffer Johansen er henholdsvis teolog og læge. De bidrager hver især og sammen med kapitler. I fællesskab skriver de om forbønsundersøgelser, det vil sige undersøgelser af gavnlig virkning af forbøn på forskellige sygdomme og tilstande.

Der refereres nogle klassiske undersøgelser af levetid blandt præstebørn og medlemmer af det engelske kongehus, som måtte forventes at blive bedt mere for end de fleste andre, men hvor der ikke kunne påvises forlænget levetid - nærmere tværtimod. Men blandt nyere undersøgelser af virkningen af forbøn tyder nogle på en gavnlig virkning. F.eks. skal en undersøgelse have vist, at fjernforbøn betød, at behandlingen af barnløshed med kunstig befrugtning lykkedes i flere tilfælde i en gruppe kvinder, der blev bedt for, end i en gruppe, der ikke blev bedt for. Kvinderne blev fordelt i grupperne efter lodtrækning, og hverken kvinderne eller de behandlende læger vidste, hvem der blev bedt for.

Er Gud god?
Hvidt og Johansen gør opmærksom på kritikpunkter og fejlkilder ved de refererede undersøgelser. Men også med forbønsundersøgelser er der noget fundamentalt selvmodsigende. Eller absurd - som at måle glæde med en lineal eller kærlighed på et viserinstrument. Kan man f.eks., som der står, tale om ´dosis´ af bøn. Hvis en lille dosis hjælper noget, vil en større dosis så hjælpe mere?

Hvidt kommer ind på det i sit kapitel ´Tro og helbred. Teologiske overvejelser´, og desuden omtaler han teodicéproblemet, som er, at hvis Gud er god, hvorfor tillader han så det onde i verden.

I den aktuelle sammenhæng lyder spørgsmålet, hvorfor Gud lytter til nogle bønner og udvirker nogle mirakler, men ikke andre. Men selve denne diskussion er jo at sætte menneskelige betingelser for Guds indgriben eller at underlægge Gud menneskers retfærdighedssans.

Fremkomsten af denne bog med bidrag af teologer, filosoffer, psykologer og læger er i sig selv interessant, fordi den viser, at i en tid, hvor man ikke længere siger ´Gud i vold´, men snarere ´mennesket i vold´, er det, som om man mere end nogensinde taler helt konkret om Gud, og om hans nærvær og indgriben.

Blandede bolsjer
Det er også lærerigt, som fremhævet af psykologen Peter La Cour, at til trods for at syge menneskers livskvalitet har langt mere sammenhæng med »det eksistentielle velbefindende« end med det legemlige velbefindende, og det psykologiske og sociale velbefindende, retter sundhedsvæsenets indsats sig helt overvejende mod det legemlige, og i nogen grad mod det psykologiske og det sociale - men meget lidt mod det eksistentielle.

Antologier er ofte som blandede bolsjer. Nogle af dem er så gode, at man ville ønske, at de var større, eller at der var flere af dem. Og så har antologier den næsten uundgåelige svaghed, at de let bliver usammenhængende, bl.a. fordi bidragene er så uensartede. Enkelte bidrag til denne antologi har tilmed i sig selv antologiens svaghed - de er usammenhængende, hvor enkelte gode pointer iblandes passager i stil med »og så er der noget andet, jeg også ved!«. Der er dog mange gode kapitler.

Redaktørerne slipper godt fra deres egne bidrag. Der er også grund til at fremhæve teologen Mikkel Wolds kapitel om psykoterapi og sjælesorg og lægen Per Bechs kapitel om selvmord og tro. Men først og fremmest er bogen værd at læse, fordi den beskæftiger sig med et område, som på en gang er spændende og svært håndterbart.
Printet fra www.politiken.dk Lørdag 29. maj 2004
Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug.

Back to list

Se siden på dansk

© Niels Christian Hvidt 2018. All rights reserved.