Niels Christian Hvidt

 

banner conf

About NCH
By NCH
Magazine Articles:
Mirakler er øjenåbnere

by Olden-Jørgensen, Sebastian

Om ny bog også er en øjenåbner afhænger af om man har plads til mirakler i sit verdensbillede.
Mirakler er noget underligt noget, og for at sige det ligeud: meget ir- riterende for en moderne bevidst- hed. Efter almindelig opfattelse findes mirakler ikke. Enten er det løgn, eller også er der en "naturlig forklaring". Mirakler passer sim- pelthen ikke ind i det moderne verdensbillede, siger man. Og dog: De fleste danskere mener, der er "mere mellem himmel og jord", men alligevel forvises det overna- turlige oftest til sin egen lille niche med besked om at blive der og ikke lave ulykker. Og det er jo lige præ- cis, hvad et mirakel gør: laver ulyk- ker, provokerer, skaber kaos i vore små cirkler. Men mirakler kan også være øjenåbnere, som det hed- der på moderne dansk, og det er vel præcis det, Niels Christian Hvidt selv ønsker med sin nye bog om mirakler. Et mirakel kan defineres som en uforklarlig hændelse, der bryder med naturens vante gang, f.eks. en pludselig, fuldkommen helbredelse fra dødelig sygdom eller tyngende handikap, men også spontane sår- mærker (stigmata), "grædende" ikoner og meget mere. Videnskaben kan ikke forklare mirakler, men videnskaben kan konstatere, at der er tale om noget uforklarligt. Et mirakel er dog mere end blot en uforklarlig hæn- delse. Når man taler om et mirakel, er der ikke kun tale om en (evt. vi- denskabeligt understøttet) konsta- tering, men om en religiøst moti- veret tolkning, hvor hændelsen sættes i forbindelse med Gud og til- lægges en mening. Mirakler i Evangelierne Bibelen rummer talrige beretning- er om mirakler, og hvis man ville skære miraklerne ud af Evangeli- erne, ville det udgøre en betragte- lig amputation. Det nye Testamen- tes mirakler leverer typen på alle kristne mirakler: De er udtryk for Guds suveræne handlen, og de åbenbarer hans kraft, hans kærlig- hed og hans glade budskab til men- neskene. Til gengæld kan man ikke sige, at Bibelens mirakler er "fornuftige" eller "smagfulde". Mange syge anråbte om Jesu hjælp, men kun nogle blev helbredt. Jesu stil vakte også modstand: Nogle gange fik den syge bare en lidt brysk ordre til at rejse sig og gå, an- dre gange kunne han finde på at be- nytte en så lidet tiltalende metode som at spytte på den blinde eller døve. Miraklerne ophørte ikke med Jesu død og opstandelse, men fort- satte - som Jesus havde lovet - blandt de kristne, sådan som man kan læse i Apostlenes Gerninger. Og ifølge Niels Christian Hvidt fortsætter det den dag i dag på stort set samme måde, dvs. lige så vil- kårligt, provokerende, til tider smagløst, men altid overvældende og for den, der nærmer sig det i yd- myghed, tillige opløftende, tros- styrkende og opbyggeligt.

Mirakler i vor tid
Kernen i bogen udgøres af beret- ningerne om en lang række mirak- ler fra vor tid. Hvor det har været muligt, bygger Hvidt på selvsyn, idet han faktisk er rejst rundt og har set, talt med og til dels selv foto- graferet de pågældende steder og personer. Han begrænser sig til den katolske og ortodokse verden, og det er nok klogt. Dels må man jo be- grænse sig, dels har den katolske og ortodokse tradition et grundlæg- gende positivt forhold til mirakler, der gør det lettere at arbejde med stoffet. Han når vidt omkring. Der er kendte mirakler som ligklædet i Torino og den stigmatiserede pater Pio, men også ukendte mirakler som den lille multihandikappede Audrey Santo i Worcester i USA, omkring hvis sygeleje der sker hel- bredelser og andre uforklarlige ting. Der er beretninger om græ- dende Maria-statuer og oliedryp- pende ikoner (en af dem for få år siden i den ortodokse Aleksander Nevskij-kirke i Bredgade) og om det årlige lystinder i Gravkirken i Jerusalem, som er så godt som ukendt i vesten. Men der er også af- snit om den omstridte profetinde Vasula Rydén, om Vatikanets "kon- tor for registrering af mirakler" ved Kongregationen for Helgenkåring- er og om Roms officielle eksorcist Gabriel Amorth. Indledningsvis definerer Hvidt, hvad et mirakel er, og i et par af- sluttende afsnit diskuterer han dan- skernes tvetydige forhold til religion i det hele taget og mirakler i sær- deleshed samt det moderne verdensbillede og miraklerne.

Rigt illustreret
Bogen er rigt, ja ødselt illustreret, og stilen er ligefrem og journali- stisk. Han beskriver sig selv som "participant observer" (deltagende iagttager), og skønt tvivl og skep- sis ang. miraklerne ofte nævnes i forbindelse med de videnskabelige prøver, der er foretaget, leder man forgæves efter egentlig kritisk stil- lingtagen, Leks. i forbindelse med den omstridte skikkelse Vassula Ry- den. Hvidt har som nævnt rejst en del, og bogens nok mest interes- sante dele udgøres af små intervi- ews med de berørte parter og ansvarlige myndigheder. Det er her, man som læser kommer tæt på, hvad miraklerne betyder konkret for de involverede, og det er ganske afgørende. I modsætning til Åbenbaringen og den almindelige frelses- historie er mirakler (og de såkaldte privatåbenbaringer) jo tæt bun- det til tid og sted. At læse om dem på afstand, den ene efter den anden sådan som bogen i og for sig læg- ger op til, bliver let overfladisk, ka- lejdoskopisk og næsten voyeuristisk. Miraklernes budskab er ifølge Hvidt, at Gud hverken er magtes- løs eller ligeglad med verden, men at Han tværtimod er i stand til at give sig til kende og gribe ind. Det- te er konkrete sandheder, konkrete erfaringer, som egentlig skal gøres på egen krop - ikke nødvendigvis i form af et mirakel, men f.eks. i foranaf valfart til et sted, hvor det er sket. Plads til mirakler? Vil bogen da virke som en Øjenåb- ner? Det er et godt spørgsmål, for som Hvidt meget rigtigt fremhæver, så er det afgørende, om man i sit verdensbillede og sin livsindstilling har "plads" til mirakler. Har man ikke det, kan der ske næsten hvad som helst om ørerne på en, og man ved alligevel ikke, hvad man skal stille op med det. Som sagt er det hævet over en- hver tvivl, at der sker en masse ufor- klarlige ting, men det er ikke det springende punkt. Afgørende er, hvad det betyder, hvordan det tol- kes, hvilken sammenhæng det ses i. På det felt har Den katolske og de ortodokse Kirker en afgjort fordel, fordi de langt mere end de protes- tantiske kirkesamfund både officielt og institutionelt er rustet til at omgås mirakler på en måde, der er både konstruktiv og kritisk. Det vil sige på en måde, der kan tage fornuftig og ligevægtigtig stil- ling til spørgsmål om ægthed, og som hjælper miraklerne til at styr- ke troen og opbygge fællesskabet. Uden denne støtte bliver mirakler let til kuriositet og sværmeri, der le- der bort fra det væsentlige i stedet for hen til det, men med sin bog har Hvidt forsøgt at godtgøre, at det ikke behøver at gå på den måde.

Niels Christian Hvidt: Mirakler Møder mellem himmel og jord 297 sider, rigt illustreret Gyldendal, 295 kr.

Back to list

Se siden på dansk

© Niels Christian Hvidt 2018. All rights reserved.