Kan lægevidenskab og tro overhovedet have noget med hinanden at gøre? Er de ikke snarere to modsatrettede kategorier, den ene rationel og konkret, den anden æterisk og uhåndterlig? Dette har længe været en udbredt opfattelse, og der er også både god fornuft i og tradition for at holde tingene fornuftigt adskilt for at modvirke kvaksalveri og gensidige overgreb. Alligevel kender historien til mange frugtbare platforme for dialog, bl.a. videnskabelig interesse for trosrelaterede emner. Der er, særlig i katolsk sammenhæng, en lang filosofisk tradition for den overbevisning, at tro og fornuft ikke er modsatrettede størrelser. Tværtimod anses de for at kunne berige og understøtte hinanden i gensidig voksende erkendelse af den virkelighed, der er vores. Hertil er også knyttet den overbevisning, at teologi og lægevidenskab kan berige hinanden fagligt og i omgangen med lidende og kriseramte mennesker.

Historisk har sygehusvæsenet i Europa rødder i et kristent motiveret hensyn til de syge i samfundet, og i Danmark var de kendte cistercienserklostre Esrum, Øm og Ebeltoft, centre for sygeforsorg. En periode med en tendens til lægefaglig modstand mod religionens betydning er der indenfor de seneste 10 år indtruffet en nyvunden refleksion over sygehusvæsenets hensyn til patienters eksistentielle overvejelser. Der er tale om et paradigmeskifte, som bl.a. indebærer et eksponentiel stigning i publikationer om troens betydning for mestring af svære sygdomskriser, livslængde, bedring og sundhed i det hele taget, ligesom der er publiceret opsigtsvækkende forsøg omkring bønnens mulige indvirkning på patienters helbredelsesforløb. Den genfundne interesse fører ikke bare til nye konkrete tiltag i omgangen med sygdomsramte, men også til overvejelser af metafysisk og teologisk art.

Projektet stiller disse overvejelser til diskussion. Formålet er ikke at udføre naturvidenskabelige forsøg, men projektet tager afsæt i det faktum, at de empiriske undersøgelser finder sted i dag og lader dem være udgangspunkt for en deskriptiv analyse af mulige forklaringsmodeller for Guds interaktion med verden og de dermed forbundne overvejelser vedr. forholdet mellem spiritualitet og helbred. Det vil blive tydeligt, at der ved begyndelsen af det tredje årtusind er helt anderledes fællesrum for teologi og naturvidenskab end for blot halvtreds år siden. Nyere modeller til beskrivelse af forholdet mellem teologi og naturvidenskab synes at give fornyet plads til tanken om en Gud, der kan interagere med verden. Projektets formål er således at fremlægge og vurdere fordele og ulemper ved de forskellige modeller for interaktionen mellem spiritualitet og helbred samt at diskutere de problemstillinger, som tanken om guddommelig interaktion med verden medfører. Populært udtrykt kunne man sige, at formålet er at fremlægge og diskutere forskellige modeller for hvad folk tror på, når de er overbeviste om, at forbøn for syge rent faktisk gør en forskel.

Empiriske undersøgelser

1. Helgenkåringskommissionen i Rom.

Den Katolske Kirke har mange århundreders tradition for at helgenkåre særligt benådede mennesker som eksempler for efterfølgelse. For at give procedurerne omkring helgenkåringer sikrere rammer, grundlagde man i 1558 Rituskommissionen, forgængeren til vore dages Helgenkåringskommission. Helgenkåringer foretages på baggrund af det usædvanligt gode rygte, der omgiver personer såsom Moder Teresa fra Calcutta, der står til at blive saligkåret i oktober 2003; i hendes tilfælde udgør vidnematerialet omkring 60.000 sider. Men dette vidnemateriale om personen slår ikke til, for det kunne jo tænkes, at personen havde levet en skjult dobbelttilværelse. Derfor følger den Katolske Kirke det gamle, nærmest positivistiske princip, at man, for at være helt sikker på at en person virkelig er i Guds herlighed og helgen, har behov for en guddommelig lakmusprøve, et himmelsk bevis på personens helgenstatus. Denne lakmusprøve handler om forbøn: Det skal kunne påvises, at Gud på forbøn af den givne helgenkandidat efter dennes bortgang har udført en mirakuløs helbredelse. Det kan se således ud: Kære Moder Teresa, vil du ikke nok bede til Gud for min syge mand, at han må blive helbredt.

For at være sikker på, at der virkelig er tale om helt uforklarlige undere, er der til Helgenkåringskommissionen tilknyttet et lægekollegium bestående af 50 italienske læger. De er ikke ansat af Vatikanet, men tilknyttet Helgenkårings-kommissionen som konsulenter. Når der er sket en tilsyneladende uforklarlig helbredelse, tilkaldes læger, der er specialister indenfor den pågældende sygdom, til at være "djævelens advokater". Deres opgave er ved undersøgelse af den helbredtes journal at søge en naturlig forklaring på hændelsen. Findes en sådan, henlægges sagen. Det hænder imidlertid, at lægerne ikke finder nogen naturlig forklaring på fænomenerne. Når lægerne har nået den konklusion, at der ikke findes en naturlig forklaring, vurderer teologerne, om de religiøse forudsætninger, såsom oprigtig tro og forbøn, er til stede for evt. at konkludere, at der er tale om et under.

Projektet gør rede for Helgenkåringskommissionens historie og problematiserer retningslinierne for dens arbejde. Det gør rede for motivet for disse undersøgelser, og hvordan de udføres i praksis, ligesom det henviser til kildemateriale fra både læger og teologer om, hvordan samarbejdet fungerer i praksis. Endeligt redegør det for overvejelser, som både læger og teologer i Helgenkåringskommissionen gør sig om forholdet mellem tro og fornuft.

2. Lægekommissionen i Lourdes.

Efter Bernadette Soubirous åbenbaringer i Lourdes i 1858, i hvilke det blandt andet hed, at mennesker skal blive helbredt ved bøn på dette sted, har millioner af pilgrimme, herunder mange syge, hvert år besøgt Lourdes. Det første under siges at være sket allerede den 27. februar 1858, få dage efter den første åbenbaring. Mange hævder at være blevet raske efter forbøn, ligesom flere verdenskendte forfattere og musikeres arbejder har handlet om Lourdes’ forunderlige historie. For at sikre mod charlataneri, nedsatte den Katolske Kirke fra begyndelsen en lægekommission, der skulle undersøge de angivelige helbredelser. Selvom der kendes til over 1300 angivelige helbredelser, har kun 66 opnået det officielle blåstempel. Lægekommissionen, der skal have mindst én erklæret ateist som medlem, arbejder ligesom Helgenkåringskommisionen efter bestemte kriterier, der ofte medfører årtiers sagsbehandlinger. Projektet diskuterer kriterierne, lægerne arbejder efter, ligesom det redegør for et udvalg af de helbredelser, som lægekommissionen i Lourdes har vurderet som uforklarlige.

3. Moderne lægevidenskabelige undersøgelser af fjernforbøns virkning.

Det er efterhånden et bredt anerkendt faktum, at psyken har en eller anden form for forbindelse med immunforsvaret og helbredet generelt. Særligt har undersøgelser vist, at mennesker med en religiøs livsholdning som regel klarer sig bedre helbredsmæssigt end mennesker uden tro. Der er rig diskussion om, hvilke mekanismer der gør sig gældende i disse forhold, og teorier om psykosomatiske og placeboagtige effekter (bredt betegnet psykoneuroimmonologi) har fundet bred anerkendelse. Det lader til at troen styrker de helende processer, der ligger til grund for placeboeffektens virkning.

Nyere forsøg går imidlertid et skridt videre, idet man søger at bortfiltrere placeboeffekten ved at opstille klassiske medicinske randomiserede, dobbeltblindede kontrolforsøg: Patienter og læger ved ikke, at de er med i et forsøg. Der er ingen forbindelse mellem patienterne og forbederne - derfor betegnelsen "fjernforbøn" (Remote Intercessory Prayer).

Disse undersøgelser tog for alvor fart med et kontrolforsøg foretaget under ledelse af Randolph C. Byrd mellem august 1982 og maj 1983 på San Francisco General Hospital, hvis resultater blev publiceret i Southern Medical Journal i juni 1988. En liste på 393 hjertepatienters navne blev af en computer randomiseret i to grupper - en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Den eneste forskel mellem grupperne var, at man bad en gruppe mennesker, der havde erklæret tro på en personlig Gud, om at bede for interventionsgruppen. Hver forbeder fik udleveret navnene på nogle af patienterne, men havde ikke mødt dem. Efter nogle måneder vurderede man kvaliteten i de to gruppers behandlingsforløb, og her viste det sig, at interventionsgruppen havde et bedre behandlingsforløb end kontrolgruppen. Byrd konkluderede med at skrive: "Forbøn til den jødekristne Gud har en positiv terapeutisk effekt". Byrds resultater satte skred i udviklingen med et stigende antal forsøg af samme karakter og af 11 publicerede forsøg har 9 haft et positivt udfald, hvor 2 har været neutrale (se kritisk gennemgang i Hvidt og Johansen, "Kan tro flytte bjerge?", København 2004).

Forbønsundersøgelser som de ovennævnte er blevet udført på forskellige former for sygdomme – diabetes, Aids, depression o.a. Forsøgene, der betegnes som pilotstudier og under alle omstændigheder udgør et nyt element indenfor medicinsk empiri, er blevet kritiseret for forskellige metodiske svagheder, bl.a. svagheder omkring blinding samt mangelen af alment anerkendte score-systemer, hvilket bl.a. gør, at de ikke har fundet optagelse i det ansete Cochrane review forum. Harvard Medical School har i samarbejde med Mind/Body Medical Institute i Boston i flere år arrangeret to årlige konferencer med titlen ”Spirituality and Healing in Medicine” forskellige steder i USA, primært finansieret af "The Templeton Foundation". Mind/Body Medical Institute, Duke University Medical School og flere andre medicinske institutioner i USA er i gang med forbønsundersøgelser som ovennævnte, hvor man søger at råde bod på de metodiske svagheder, som de hidtidige forsøg er blevet kritiseret for. Kun tiden vil vise, om de første undersøgelsers resultater vil kunne efterprøves i senere forsøg.

Formål og metode:

Publicerede undersøgelsesresultater fra de ovennævnte fjernforbønsforsøg er ved at vinde bred anerkendelse som empiriske data på linie med andre undersøgelsesdata. Publikationerne konkluderer ofte, at der er en effekt, men at det ikke er lægevidenskabens opgave eller kompetenceområde at redegøre for årsagssammenhængen bag denne effekt. Dette lægger op til teologiske og filosofiske overvejelser. Der eksisterer en righoldig litteratur omkring interaktionen mellem spiritualitet og helbred og efterhånden også en hel del omkring forbønnens virkning. Ligeledes findes der en betydelig mængde teologisk litteratur omkring Guds handlen (Divine Action - se litteraturlisten). Denne forskningslitteratur skal gennemarbejdes med det formål at redegøre for forskellige forklaringsmodeller for Guds handlen i verden og deres mulige tilstedeværelse i den medicinske litteratur. En sådan redegørelse er ikke før blevet fremlagt fra teologisk hold, og den udgør projektets hovedopgave. Forklaringsmodellerne kan opdeles i fire hovedgrupper:

1. De naturalistiske modeller, 2. New Age-modellerne, 3. Kompleksitetsmodellerne, og 4. De transcendent interventionistiske modeller.

1. Ifølge de naturalistiske modeller består universet af atomer, sat sammen i mere eller mindre komplekse konstellationer, hvoraf menneskeligt liv udmærket kan vurderes som den største kompleksitet, uden derved at være besjælet. Universet følger nøje definerede love, der ikke brydes, men højst kan oscillere ved kendte eller ukendte kendte mekanismer, inden de atter finder deres vante leje. Ifølge denne model hviler fjernforbønsundersøgelsernes overraskende positive resultater på tilfældigheder. Man kan ikke arbejde videnskabeligt med en mulig religiøs forklaringsmodel, og tanken om, at der skulle være en personlig Gud, der griber ind i verdens gang, forkastes.

2. New Age-modellerne (de immanent spirituelle modeller). New Age er fællesbetegnelsen for et komplekst område af mere eller mindre religiøse, ofte nyreligiøse, bevægelser og åndelige teknikker. Til trods for minimal institutionel struktur, er der dog nogle få karaktertræk, som kendetegner New Age-bevægelsen. Et er afvisningen af tanken om en personlig Gud, der intervenerer ude fra og ind i verden. Er der en effekt af forbøn, er det snarere et udtryk for positive energier, der mobiliseres ved de bedendes tankeenergi, i stil med en form for positiv telepatisk virkning. I rammen af disse opfattelser, tales der oftere om fjernhealing end fjernforbøn. Man kan tro på, at forbøn har en positiv terapeutisk effekt, uden at tro på en personlig Gud.

3. Kompleksitetsmodellerne er i stadig interessantere udvikling. Ifølge kompleksitetstanken følger universet normalt stærke love. Hvis der sker undtagelser i naturlovene, kan der være tale om faktorer, der er ukendte og sjældent giver sig til kende, men ikke desto mindre er en del af systemet. Kompleksitetsmodellerne opererer med sandsynlighedstanken - der er så og så stor sandsynlighed for, at den og den lov gælder, men denne sandsynlighed er netop ikke fuldstændig, hvilket giver rum for undtagelser. Det interessante er, at der indenfor kompleksitetsmodellerne er rum til både at afvise og godtage tanken om en frit handlende Gud: Nogle tilhængere af kompleksitetsmodellerne vil betragte deres teorier som tilstrækkelig forklaring på det, vi normalt kalder Guds overnaturlige indgreb, hvorved det klassiske mirakelbegreb gøres overflødigt. Andre vil gå i modsat retning og netop i det rum, som kompleksitetsmodellerne giver for undtagelser, se muligheden for en Guds handlen. Man arbejder med det bibelske begreb om, at Gud velsignede skabningen, og ser deri Guds mulighed for at påvirke det allerede skabte i en god retning, uden at han nødvendigvis altid må bryde gældende lovmæssigheder for at opnå sine hensigter.

4. Også de klassisk interventionistiske (transcendent spirituelle) modeller har forskellige afskygninger, der rækker fra holdninger, som ligger tæt op ad kompleksitetsmodellerne over mod tanken om, at Gud opererer ex nihilo og skaber nyt, når han handler. Det vi normalt kalder forbøn, et fænomen, der har været kendt over årtusinder fra de fleste af verdens hovedreligioner, grunder i den tanke, at forbøn til den Gud, troen retter sig imod, rent faktisk er af betydning for Guds virke i verden.

Projektet viderefører og vil udgøre den videnskabelige afslutning på et større sammenhængende forsknings- og formidlingsprojekt. Dets teoretiske udgangspunkt er i min grundforskning omkring det kristne profetbegreb, der bl.a. har fundet udtryk i min prisafhandling fra Københavns Universitet Profeti og åbenbaring (1997) og i min PhD-afhandling Christian Prophecy - its Preconditions, Function, and Status in the Church, forsvaret ved Gregoriana Universitetet i Rom i januar 2001. Under- og profetbegreberne er både teologisk og fænomenologisk relaterede og udgør også grundstammen i mit bredere formidlingsarbejde for aviser og tidsskrifter, radio samt TV. De kristne mirakler var ligeledes emnet for min bog "Mirakler - Møder mellem Himmel og Jord" (Gyldendal 2002), der fremlægger en række case-stories om moderne menneskers erfaringer af hvad de tolker som Guds indgriben derved søger at skildre miraklernes betydning fra en fænomenologisk synsvinkel for den store betydning, de nu engang har haft og fortsætter med at have i moderne kirkehistorie. I bogen "Kan tro flytte bjerge?”, redigeret med Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse (Gyldendal 2004) sættes der fokus på tro-helbred-debatten i Danmark; undertegnedes teologiske kapitel belyser området fra forskellige synsvinkler. Begge ovennænte bøger er at betragte som forstudier, hvis modtagelse har peget på behovet for nærværende projekt.

Tese:

Med udgangspunkt forskellige forklaringsmodeller for Guds handlen og udpegningen af deres tilstedeværelse i den medicinske litteratur er det projektets tese, at en syntese af kompleksitetsmodellerne og de transcendent interventionistiske modeller er den mest frugtbare platform for diskussionen om guddommelige interaktion med verden.

Der er ingen logiske argumenter for, at kompleksitetsmodellerne udraderer den personlige Guds råderum. De udvider det tværtimod i positiv retning og kan give nye indfaldsvinkler til, hvordan denne indgriben kan foregå. For de moderne kosmologiske paradigmer om virkelighedens huller og undtagelser øger perspektivet for Guds indgriben: I skabningen er indbygget dynamiske processer, der tillader et guddommeligt virke uden at de normalt gældende lovmæssigheder behøver at brydes. Gud kan, også ifølge moderne naturvidenskabelige teorier, virke i det skjulte. Men denne frugtbare udvidelse af rummet for tanken om Guds intervention bør ikke diktere en begrænsning af Guds virke til denne undtagelsernes sfære. Kompleksitetsmodellerne åbner op for en større mulighedsskala for guddommelig intervention, og det er en åbning, der logisk set har sin yderste konsekvens i den totale og helt umiddelbare intervention, hvor Guds virke ikke alene er begrænset til de rum, som hullerne i kosmos’ uniformitet tillader. Her rækker Guds handleområde som i klassisk kristen tanke ind i alle virkelighedens aspekter, også dens registrerbare aspekter. Og det kan de medicinske mirakler ses som udtryk for.

Derved bliver troen relevant for erkendelsen af virkeligheden. Troen formår at give forskere og almenheden sprog og referenceramme for de ovennævnte undersøgelser af medicinske mirakler og giver dem muligheden for at leve konstruktivt med deres resultater. Det er naturligvis en trossag, om man vil acceptere de virkelighedsperspektiver, som troen byder på. Men det er ikke per se ufornuftig tale.

Disposition:

1. Indledning.

2. Projektets metode.

3. Forskningsoversigt.

4. Diskussion af de ovennævnte fire modeller for gudommelig handlen.

5. Redegørelse for de fire modellers implicitte og / eller eksplicitte tilstedeværelse i den medicinske litteratur om a. tro-helbred, b. forbønsundersøgelser, c. Helgenkårings-kommissionens lægekollegium.

6. Argumentation for, at en syntese af visse kompleksitets- og interventionsmodeller giver det mest fordelagtige rum for tanken om Guds indgreb og mirakler.

7. Teologisk diskussion af de problemer, tanken om en personlig Guds mulige indgriben rejser, herunder særlig gudsbegrebet og teodicéproblemet: Hvis Gud kan gøre et mirakel, hvorfor helbreder han så ikke alle, der er syge?

Finansiering

Projektet er finansieret af

H. Lundbeck A/S.