Den sjette januar 2001 markerer afslutningen på Jubelåret, det "hellige år 2000" som har spillet en stor rolle for især katolske troende. De primære Jubelårsstatistikker foreligger allerede, og det er tid til at se tilbage på Jubelåret, der gik, på dets historiske baggrund, på dets teologiske motivation samt på dets samfundsdynamiske perspektiver.

Pave Johannes Paulus II åbnede Jubelåret julenat 1999. Grunden til, at Jubelåret ikke begyndte som det "normale" år 2000 den første januar 2000 er, at Jubelåret netop er en trosfejring af Jesu 2000 års fødselsdag, og selvom der blandt videnskabsfolk er usikkerhed omkring Kristi præcise fødedato, fejrer traditionen den den 24 december og ikke den første januar. Grunden til, at Jubelåret så hverken lukkes den 24 decem-ber 2000 eller den første januar 2001 men netop den sjette januar er, at den katolske kirke her fejrer den anden store fest for Kristi tilsynekomst, den såkaldte epifanifest, en liturgisk festdag, som østens ortodokse kristne fejrer langt mere andægtigt end selve Jesu fødsel. Dermed har den Katolske Kirke ifølge kommentatorer søgt at lægge sig op ad og ære den østkirkelige praksis for at udtrykke dens ønske om øget enhed med denne del af kristenheden, som den Katolske Kirke teologisk og åndeligt står allertættest på.

De pavelige statistikker siger, at Jubelåret har bragt over 25 mio. pilgrimme til Rom. Tallet skal sammenlignes med antallet af besøgende på 14 mio. i et gennemsnitsår som 1997. Over 8.500.000 troende har deltaget i pavelige messer, audienser og andre officielle arrangementer. Det er en tredobling i forhold til det normale gennemsnit. Tallet indeholder de 2 mio unge, der i august måned deltog i ungdomsdagene i Tor Vergata i den sydlige udkant af Rom og som aviserne stadig skriver om som en af de enkelthændelser, der mere end nogen anden vil medvirke til at grundfæste katolsk tro og egenidentitet i denne nye generation.

Den øgede pilgrimsstrøm kom ikke som en overraskelse. Inden Jubelårets begyndelse forudsagde nogle dommedagsstatistikker at i alt 40 mio. pilgrimme ville komme til byen, så både den katolske kirke og byen Rom arbejdede på højtryk for at forberede festlighederne både fra de praktiske og de mere festlige sider.

Kirken indså tidligt, at den ville få brug for et hav af volontører, der kunne tage sig af pilgrimmene, og derfor blev over 70.000 volontører indkaldt til at give i alt 14 dage af deres tid. 6000 af disse 70.000 var udlændinge alle verdensdele, de resterende 64.000 var italienere. I snit har der således konstant været udstationeret omkring 800 blåtklædte volontører i byen Rom, det være sig i lufthavnen for at hjælpe pilgrimmene med at finde vej til det rigtige tog eller i kirkerne for at finde skriftestolen med det rigtige sprog. For ganske mange pilgrimme, ikke mindst de 2 mio unge i Tor Vergata, bød Jubelårs Rombesøget sikkert også på andre attrak-tioner end troens alene, men visse statistikker tyder på, at de mange pilgrimmes rejse til Rom alligevel først og fremmest har været motiveret af tro og dernæst af kultur. Dominikanerne, der står for at høre gode gammeldags katolske skriftemål i Santa Maria Maggiore basilikaen rapporterer således om en fordobling af antallet af skriftemål, og det er en god katolsk indikator for, at folk har brugt pilgrimsrejsen til at tage et dybere spadestik i troen og søgt at rense ud i mulden. At troen snarere end kulturen har været pilgrimmenes pri-mære motivation bliver også tydeligt ved det faktum at kulturelle institutioner har været skuffede over færre besøgende end beregnet. Til trods for tredoblingen af antallet af besøgende i Rom kunne Vatikanmusæerne således kun forevise en forøgelse i billetsalget på godt 20 procent.

Til tider har travle menige romere på vej til arbejde sikkert ønsket at skyde de mange pilgrimme til Jupiter, fordi de ofte har sænket trafikken, men generelt anses Jubelåret for at have været en stor succes. Det har kommet Roms borgmester Rutelli til gode. Havde arrangementet været et flop, var han næppe blevet Ber-lusconi"s modkandidat til præsidentposten ved det kommende italienske parlamentsvalg. De italienske myn-digheder besluttede for længe siden, at byen Rom skulle fornyes æstetisk inden det store Jubelår. Derfor tilbød Rom"s kommune en dækning på 20-25 procent af udgifterne til nødvendige facaderenoverin-gerne fuldført inden 2000 hvorimod den italienske stat tilbød et skattefradrag på samme arbejder på i alt 40 procent. Tilslutningen til dette renoveringsprojekt blev så stor, at størsteparten af de nødtørf-tige romerske facader var indhyllede i stilladser i store dele af 1999. Rom"s bybillede er derfor i dag et ganske andet end inden arbejdernes begyndelse og udgør i sig selv en fornyet årsag for et besøg i den Evige Stad. Samtidig med det æstetiske løft fik Rom også stærkt tiltrængte trafikale forbedringer, således at hele den tidligere ofte forstoppede motorringvej, der omkranser Rom, nu er herligt tresporig.

Det succesrige Ungdomsarrangementet i august var ikke det eneste jubelårsarrangement for specifikke samfundsgrupper, idet næsten hver uge har haft sit særlige jubelår i jubelåret. Således har der været speci-fikke jubelårsfejringer for alt fra fængselsfanger over videnskabsmænd til folk fra underholdningsbranchen der mødtes lørdag og søndag til debatoplæg og gudstjenestefejring, som regel på Peterspladsen. En af de sidste jubelårsgrupper, der fejrede deres jubelår, var verdens sportsfolk. I stedet for at invitere sportsfolkene på Peterspladsen, holdt Paven åben gudstjeneste på Rom"s olympiske fodboldstadi-um. Efter messen var det tid til pavelig fodbold, nærmere bestemt en venskabskamp mellem det ita-lienske landshold og et udlandshold sammensat af udlændinge, der spiller professionel fodbold i Italien.

Men hvad er Jubelåret i grunden for en størrelse og hvad er dets formål? Jubelåret er en hævdvunden tradi-tion, der ifølge det Gamle Testamente blev fejret alle 50 år i Israel. Således hedder det i Tredje Mosebog 25:10: "I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et Jubelår for jer." I Israel indebar Jubelåret bl.a. frihed for slaver samt eftergivelse af gæld og fri føde for fattige. Makkaabæerperioden i det 2. århundrede før Kristus synes at have indebåret et ophør for Jubelårstraditionen der heller ikke blev praktiseret af de første kristne. Jubelårstraditionen som vi kender den i dag er et middelalderligt produkt, der første gang blev fejret officielt under Pave Bonifacius VIII i 1300. Middelalderlige kilder gør det imidlertid klart, at der sikkert under indflydelse af det Gamle Testamente læn-ge før havde været en magisk glans over tallet 50, der af katolske kirkeledere som Kardinal Latron i 1220 blev forbundet med eftergivelse af gæld. Den gammeltestamentlige konkrete gældssanering blev i katolsk sammenhæng overført på det åndelige plan og bundet sammen med afladstanken, der i misbrugt og misfor-stået form ikke alene udgjorde gnisten til reformationsilden, men som vedbliver at være en økumenisk varm kartoffel i vor tid. Det er forklaringen for, at katolske eksperter inden Jubelåret 2000 storformidlede om hvad Jubelåret betyder og ikke betyder. Således er de fleste opmærksomme katolske pilgrimme godt klar over, at Jubelåret har meget at gøre med gældssanering men absolut intet med syndstilgivelse, som ordnes i skrifte-stolen. Ifølge katolsk tankegang afhjælper Jubelårsafladen de dårlige vaner og konsekvenser, som dårlige handlinger som regel fører med sig: Pilgrimmen får ekstra guddommelig nåde til at udbedre syndens effek-ter, enten på jorden ved fx. at bede folk om en undskyldning eller hinsides ved kortere tid i skærsildens flammer af længsel efter den Gud, som sjælen endnu ikke er tilstrækkeligt lutret til at kunne blive evigt forenet med. Denne tanke får sit konkrete udtryk ved at de troende går igennem den såkaldte Jubelårsdør der findes i de fire romerske hovedbasilikaer, Peterskirken, Laterankirken, Santa Maria Maggiore og Pauluskirken. Ved hver af disse døre, som kun åbnes i Jubelåret og som pilgrimmene gerne står i lange køer for at træde igennem står et skilt med ordene: "Kristus er døren. Gennem ham går vi fra syndens til nådens liv." Denne jubelårsdør plejede man at mure op med solide mursten, men efter at Pave Paul VI ved en problematisk nedrivning af muren julenat i 1975 fik et stykke mursten i hovedet, besluttede man for eftertiden at nøjes med at låse jubelårsdørene når Jubelåret var forbi.

Selvom Jubelåret således har stor åndelig betydning for pilgrimme, der kommer til Rom i år, har den katol-ske kirke imidlertid ikke skrottet den gammeltestamentlige tanke om konkret gældssanering for fattige. Tværtimod har år 2000 budt på mange storpolitiske volontariatsinitiativer der afspejler de enkelte volontø-rers gode hensigter på et større plan, og Pave Johannes Paulus II har i samarbejde med internationale le-dere og mediefolk inden og under Jubelåret lagt moralsk pres på de rige lande for at eftergive de fattige lande deres gæld. I et møde 100 dage inden Jubelårets begyndelse mødte Paven således repræsentanter for den engelsk-baserede Jubilee 2000 organisation, der kæmper for gældsanering, bl.a. Bob Geldorf, Quincy Jones og U2"s forsanger Bono, som overrakte ham en bog af den irske poet Seamus Heaney samt sine legendariske fluebriller, som Paven til Bono"s fryd oven i købet prøvede på med fornøjelse. Desværre blev billederne af Paven med Bono"s briller aldrig gjort offentligt tilgængelige. Til gengæld for brillerne mod-tog Bono Pavens personlige rosenkrans. Bono kaldte ham siden "First Funky Pontiff" og benævnte ham i sit brev til hans 80 års fødselsdag den 18. maj 2000: "En poet i bureaukratiet, en politiker blandt præstestan-den, en landmand i magtens korridorer, en målmand i den endelige kamp, en komiker blandt børn og en rockstjerne, en stor mand, en stor "showman," en hellig mand i Vatikanet." Som det er sket før har den ald-rende Pave Johannes Paulus II i Jubelåret 2000 formået at forene mennesker af de forskelligste baggrunde om fælles sag - fra støtten af fortabte pilgrimme i Rom til storpolitiske initiativer til fordel for den 3. verden.


Oversigt over specifikke samfundsgruppers jubelårsfejringer i 2000:

Kilder: http://www.vatican.va - http://www.romagiubileo.it samt informationer fra den Romerske Komité for For-beredelsen af Jubelåret.

Back to list